#1
Vores Fiskekonkurrenve
Skrevet af Anton Shmidt Hansen d. 3. december 2015 12:54
Kære fiskevenner
På det seneste tirsdagsmøde, fik jeg delvis opbakning til at lave vores konkurrenceregler om, gældende fra den kommende sæson 2016. Nu håber jeg så de kan være gældende fremover, så det ikke længere bliver nødvendigt at korrigere i eet væk:)
Fra næste sæson vil der kun være én præmie for størst fangede ørred i løbet af året. Til gængæld vil det være en præmie i form af en god flaske Whiskey og ikke som nu, noget vinderne selv skal diske op med.
Ved Julefrokosten i indeværende år, vil der blive afkrævet deltagerne et ekstra gebyr på kr.20, som vil blive anvendt til dette formål.
Når der fremover ikke skal skelnes mellem flere kategorier, indføres der et "handicap" system. Ørred fanget i en put and take vand, får vægten ganget med 0.8 I åen er det den aktuelle vægt der gælder. Ørred fanget på kysten, får vægten ganget med 1.25. Som alle ved, er det ikke svært at fange en ørred på kysten, men de store, er der rigtig langt imellem, så på denne måde udlignes forholdende lidt, mellem fiskere og valgte fiskesteder. Alle andre beskrevne regler, forbliver uændret. De nye, vil snarest blive tilføjet de som hænger på møllen.
God jul og knæk og bræk fremover:)
#2
Paul Hollesen
3. december 2015 14:42
Til orientering : Dette indlæg er fra Anton.
Paul
#3
Jørgen Buch
3. december 2015 17:59
Hej Anton
Jeg tror, det er mere retfærdigt, hvis fisk fra kysten ganges med 2,0.
De seneste to år er kystkonkurrencen vundet med fisk på 2,6 og 2,2 kg.
#4
Anton Shmidt Hansen
7. december 2015 15:07
Deri er vi næsten enige, vi kan jo spørge til julefrokosten:)
#5
Anton Shmidt Hansen
9. december 2015 18:39
Til julefrokosten fik vi en god snak om hvordan handicap systemet skulle skrues sammen, til de kommende års fedtfinnekonkurrencer og vel at mærke inden, det som silden blev skyllet ned med, var begyndt at virke. Der var sædvanen tro delte meninger, men at havørred fanget på kysten, skulle vægte mest, var alle vist enige om.
Nu bliver det sådan, at en putterørred, bliver ganget med 0,9, en åørred vejer det den endnu en gang vejer og ørred fra kysten, ganges med 1.8 Dermed kan eksempelvis en 3 kilos fra kysten, veje lige op med en 6 kilos fra putten. Jeg håber det kan accepteres og vil snarest sørge for det kommer op på skrift, på møllen:) Med julehilsen Anton
Svar "Vores Fiskekonkurrenve"
Forum
Forummet er for alle og giver medlemmerne mulighed for aktivt at præge foreningen.
Hold en god tone og en saglig debat.
Opret forumtråd