#1
OBK åtur til Gudenåen
Skrevet af Søren Hedeby Sørensen d. 6. april 2016 09:13
Så starter å-turene for OBK'erne.
På torsdag d. 7. april mødes vi på møllen kl. 9 til kaffe og rundstykker. Kl. 10 kører vi til Gudenåen - bystykket i Bjerringbro mellem de to broer i Bjerringbro.
Vi parkerer på Busbjergvej på P-pladsen over for Kolonihavevej.
På vej til åen skal vi lige have et dagkort, som fås hos Statoil på Pilevej lige over for Grundfoss.
Bor du i Viborg Kommune, kan du få et borgerkort (gratis) til bystykket. Husk ID og sygesikringsbevis. Husk at støtte laksene i Gudenåen med 50 kr.
Når vi har fisket et par timer, spiser vi frokost på P-pladsen kl. ca. 12.30 så husk en god madpakke. Herefter kan man fiske videre , så længe man har lyst.
Man kan gå langs åen i gummistøvler, og der fanges fisk på flue, spinner og rejer. Se fangstrapporten på Bjerringbros hjemmeside.
Vi ses ved åen.
John og Søren
Svar "OBK åtur til Gudenåen"
Forum
Forummet er for alle og giver medlemmerne mulighed for aktivt at præge foreningen.
Hold en god tone og en saglig debat.
Opret forumtråd