#1
Tange sø
Skrevet af Vagn Boe d. 14. marts 2021 10:32
Er det virkelig denne naturperle, man vil fjerne/ødelægge.
#2
HelgeTholstrup
14. marts 2021 13:24
Hej Vagn, ingen ønsker Gudenåen frilagt for at ødelægge noget, men betingelserne for at opnå opfyldelse af Vandrammedirektivet kræver at:
1) vandmagasinet tømmes eller
2) der etableres et omløb som ingen kan garantere vil virke som ønsket. Omløbet vil ifølge sidste vurdering koste 300-350 mill kr.
3) Hvis omløbet etableres, skal vandmagasinet bevares, og hvordan sikrer man tilstrækkelig vandtilførsel til dette, og samtidig sikrer vandrende fisk og andre vanddyr sikker passage gennem en kanalligninde vandføring som udgør en stor fare fra prædatorer. Risikoen for at tilstrækkelig vandtilførsel vil åbne så meget, at fiskene tager fejl og havner i vandmagasinet er overhængende. Dette vil igen føre til stor risiko fra prædatorer.
Sidste rapporter fra sagkyndige nævner disse forhold, som vægtige grunde til at Gudenåen må frigives for at leve op til Vandrammedirektivet.
Til orientering har den lokale befolkning hekle tiden vidst, at koncessions-perioden var 80 år og udløb i 2001. Det lykkedes de lokale sammen med Værkets ejere at forlænge perioden med 20år. Men nu er fristen for opfyldelse af vores tiltrædelse af Vandrammedirektivet kommet så nær, at der skal handles. Herudover har befolkningen opstrøms Værket måttet leve med de begrænsninger som værket har påført dem siden 1921. De har vel også rettigheder, der skal tages hensyn til?
Derfor er vi nogle som synes, af mange grunde, at nu må og skal Gudenåen have sit gamle liv tilbage.
Hvad mange ikke ved, og som de lokale ser helt bort fra, er at de største og bedste gydepladser befinder sig hvor vandmagasinet idag ligger. Området var bedst fordi faldet var det største i hele Gudenåens lange løb. Så hvis laksene skal have gode betingelser for at kunne reproducere sig selv, må dette område være til rådighed for laksenes gydninger.
#3
Vagn Boe
14. marts 2021 16:05
Hvor er det dejligt, at vi bruger Forum til en dialog, for og imod aktuelle emner der oppe i tiden, så tak for dit indlæg Helge.
Objektivt ser jeg Tange sø som et lukrativ naturområde, med dets dyre- og fugleliv og i mindre grad Gudenåens frie løb eller EU’s vandløbsdirektiver.
Håber der kan findes en løsning med et omløb, det koster jo ikke mere, end det landbruget har fået udbetalt for meget i EU tilskud (som de åbenbart ikke skal betale tilbage) men det er jo en anden sag :-)
#4
HelgeTholstrup
15. marts 2021 00:19
Med de meldinger jeg har fået, omkring hvad man opnår ved et omløb , er det ikke løsningen. Sidste udmelding er, at en rådgiver for gruppen som vil bevare vandagasinet, har fremført synspunkter, som er vendt 180 grader i forhold til, hvad han fremførte som videnskabelige fakta i et andet forum for nogle år siden. Der er bare ikke videnskabelig begrundelse for hvorfor, og hvad der har ændret sig. Det viser bare at den lokale gruppe ser bort fra hvad der betyder noget for naturen og dermed for opfyldelsen af Vandrammedirektivet. De ser helt bort fra, at den pågældende person har hævdet, at et omløb ikke vil virke, og at laksens mulighed for at kunne reproducere sig selv må anses for usandsynlig, idet det bedste gydeområde ligger under vandmagasinet. Jeg kan ikke forestille mig at miljøministeren vil ignorere Vandrammedirektivet ved at vælge et omløb på så løst et grundlag.
Svar "Tange sø"
Forum
Forummet er for alle og giver medlemmerne mulighed for aktivt at præge foreningen.
Hold en god tone og en saglig debat.
Opret forumtråd