Bådene på Viborgsøerne klargjort

1. februar 2024

7 friske, unge mænd fra Old Boys afdelingen har idag med stor energi og en god udholdenhed fået gjort de tre både i Viborgsøerne klar.

Vi vidste godt, at der er kommet vandremuslinger i søerne. Alligevel var det en overraskelse, at der på hver båd sad et par spandefulde!

De blev rykket af med et roejern, Peter Sindberg højtryksspulede, Søren, Jan og Gunnar knoklede med skurebørster og sæbevand, mens Peder og Peter ordnede motorer. Formanden hyggede sig med at ro bådene frem og tilbage fra liggepladserne til ophalerrampen.

Vi lånte Bådelaugets klubhus til frokosten.

Tak til alle for en stor indsats og en hyggelig dag.

Jørgen


© 2024 Viborg Lystfiskerforening
Log ind som administrator